layoutelementlayoutelement
 
Borger og sundhedspersonale

Horsens på forkant med sundhed 

”Horsens på forkant med sundhed” er et forsknings- og udviklingsprojekt, der skal forbedre livskvaliteten for borgere i Horsens Kommune med en kronisk sygdom og samtidig give hver enkelt borger bedre indsigt i sin sygdom.

Projektet er et unikt samarbejde mellem Hospitalsenheden Horsens og Horsens Kommune, som har indgået samarbejde med Apotekerforeningen, de praktiserende læger i Horsens Kommune og et privat konsortium ”Telesundhed”. 

Fokus er på samarbejde og kommunikation således, at den enkelte borger skal opleve et fælles sundhedsvæsen, og hvor relevant information fra borgere er tilgængeligt hos sundhedsfaglige uanset sektor. Til dette formål udvikles en fælles telemedicinsk platform ”Sundheds-hotspottet", som løbende udvikles i projektperioden. Platformen muliggør fysisk afstand mellem borger og sundhedsvæsen, da borger kan sidde i eget hjem og foretage målinger og have dialogen via video med sundhedsfaglig. Borgeren selv vil også kunne se målinger og resultater. 

Resultatet af projektet er et svar på, om vi ved hjælp af ”Sundheds-hotspottet” og ændrede samarbejdsformer kan forbedre kvalitet, effektivitet og samarbejde på tværs af hospital, praktiserende læge og kommune – samtidig med, at den enkelte borger får bedre mulighed for at leve et "normalt" liv med en kronisk sygdom.

 

Horsens på forkant med sundhed - Offentlig Privat Innovationssamarbejde